Hvilke brancher har brug for mobile labelprintere?

Værdien af at vælge en mobil labelprinter afhænger især af, hvilken branche din forretning befinder sig i – samt hvor du rent fysisk har behov for, at den skal kunne bruges henne. Fælles for alle er, at de er brugervenlige og er designet efter, at kunne passe i én hånd, hvilket understøtter den mobile funktion, da du kan transportere den med rundt i din forretning eller virksomhed. Hos Delfi Technologies ser vi mange forskellige brancher have brug for mobile labelprintere, og vi har herunder listet nogle af dem op.

Detailbranchen

I detailbranchen ser vi ofte, at mobile labelprintere kan spare de ansatte værdifuld tid i fx deres prisnedsætning. Ved udsalgsperioder, som i forvejen er travle, er det vigtigt, at de ansatte hurtigt og nemt kan nedsætte varerne direkte ude på gulvet i stedet for, at skulle tage varerne med ud på lageret eller baglokalet for, at printe og nedsætte varerne.  Således sparer medarbejderne tid, som de i stedet kan bruge på salg og service af deres kunder. De mobile labelprintere er også i stand til, at printe skilte til hyldeforkanter. Der er derfor ingen tvivl om, at en mobil labelprinter vil kunne effektivisere din butiksdrift.

Sundhedsvæsenet

Vi leverer også mobile labelprintere til hospitalsapoteker, som opmærker medicinbeholdere. Her er det vigtigt, at medarbejderne får printet de korrekte labels til beholderne, som skal videre i sundhedssystemet.

Logistik- og fragtbranchen

Der findes også mobile labelprintere der egner sig perfekt til både inden- og udendørs brug, hvilket vil være nødvendigt for en fragtmand, når han er ude og levere pakker. Disse mobile labelprintere vil også være langt mere robuste og slidstærke end dem som er egnet til indendørs brug.