Delfi stregkode guide

Delfi stregkode guide

Når man har brug for et overblik over varer og lagerflow, så kan man ikke komme uden om brug af stregkoder. I dag er stregkoder et must i en moderne og effektiv lagerstyring. Med mange forskellige typer stregkoder til forskellige behov, kan stregkodejunglen dog være en udfordring at navigere rundt i. Derfor har vi lavet denne stregkode guide, så du kan danne dig et overblik over de mest anvendelige stregkodetyper og ofte stillede spørgsmål. Stregkoder får måske ikke meget opmærksomhed fra dig, men har du nogensinde spekuleret på, hvor stregkoder kommer fra? Hvad er en stregkode, og hvad betyder de forskellige tal, kombinationer, bogstaver og forskellige formater?

Historien bag stregkoden

Slut 1940: Inspireret af morsekoden blev idéen til brug af stregkoder udviklet af Norman Joseph Woodland og Bernard Silver i slutningen af 1940’erne. Som regel anvendte man morsekoder via lyd eller lys. En kort lyd efterfulgt af en længere lyd betyder fx bogstavet A. På denne måde kunne man danne ord ud for lyde eller lys, i forskellige kombinationer. Denne teknologi bragte man efterfølgende over på tryk, som det man kender en stregkode for i dag, nemlig tykke og tynde streger i kombinationer.

1952: Woodland og Silver fik godkendt deres ansøgning om patent på den egentlige stregkode samt stregkodescanner i 1952. Første gang stregkode blev benyttet kommercielt var på togvogne. Hver vogn på toget fik hver sin stregkode på siden af vognen. Stregkoden indikerede information om ejer, udstyrstyper og identifikationsnummer. Stregkoderne blev læst af en sporingsscanner, der fx var placeret ved indgangen til et værft, mens toget kørte forbi.

1974: Det var i juni 1974, at den første stregkode nogensinde blev scannet – det var en UPC-stregkode (Universal Product Code) på en pakke Wrigleys tyggegummi i Marsh’s butik i Troy, Ohio. I dag har stregkoder en særlig vigtig rolle i forbedring af måden, hvorpå virksomheder opsamler og deler information, samt optimerer flowet af varer i forsyningskæden.


Hvad er forskellen på 1D og 2D stregkoder

Der findes generelt to forskellige klasser af stregkoder – 1D og 2D stregkoder. 1D koden er den stregkode du kender fra mælkekartonen eller dit sygesikringskort. 2D-stregkoden, også kendt som QR kode, har du måske scannet med din smartphone, når du har downloadet en app fra et magasin eller lignende. Det er ikke kun layoutet på stregkoden, der udgør forskellen mellem de to stregkodetyper, men i særdeleshed også stregkodens funktionalitet. Den store forskel på de to klasser er mængden af data, som stregkoden kan indeholde. 2D stregkoden kan indeholde langt mere data end 1D stregkoden.

1D Stregkoder

1D stregkoder, også kaldet linære stregkoder, er den mest almindelige type stregkode. Det er den kode du oftest støder på og den de fleste typisk forbinder med en stregkode. 1D koden er den mest anvendte stregkode og den finder man især på forbrugsvarer i detailhandlen. Den traditionelle 1D stregkode består af en række streger og mellemrum med forskellig bredde til at kode informationer.

Denne type stregkode kan indeholde en begrænset mænde tegn, ellers bliver stregkoden for lang. Jo flere tegn 1D stregkoden indeholder, jo længere (bredere) bliver koden. Stregkodescannere aflæser koden vandret via en laserstråle som genspejler stregkoden, og fortolker den information som stregkoden indeholder såsom produktnummer, produktionsdato, størrelse, etc.

På forbrugsvarer i detailhandlen anvendes stregkoder som et unikt produktid. Her angiver de to første tal i stregkoden typisk hvilket land varen er registreret i, men ikke nødvendigvis hvilket land varen har af oprindelse. De næste fem cifre er et markedsføringsnummer for producent, importør, grossist eller detailhandler. Herefter er der fem cifre, som er markedsførerens interne varenummer, og det sidste ciffer er et kontrolciffer.

2D Stregkoder

2D stregkoder bruger mønstre af firkanter, prikker og andre former til at kode data. På grund af opbygningen af 2D stregkoden, kan den indeholde flere data end den mere enkle 1D stregkode. Hvor 1D-stregkoden normalt indeholder 8-15 tegn, kan 2D-stregkoden indeholde op til 2000 tegn, samtidig med at de kan vises i ganske små størrelser. Dataen er kodet på både vandrette og lodrette mønstre, og kan kommunikere langt mere komplicerede opgaver. Derfor kræver 2D stregkoder også forbedret scanningsudstyr i form af 2D stregkodescannere og 2D håndterminaler/PDA’er.

Til forskel fra 1D-stregkoden, kan 2D stregkoden også indeholde billeder, webadresser, tale og andre typer binære data. Det betyder, at man kan aflæse langt flere oplysninger fra denne stregkode. En 1D stregkodescanner kan kun læse 1D stregkoder og dermed ikke 2D stregkoder.

2D stregkodescannere bruges ofte til at læse 2D stregkoder, selvom nogle 2D stregkoder ligesom den kendte QR-kode, også kan aflæses med en smartphone. De fleste 2D-stregkodescannere kan også aflæse 1D stregkoder, hvilket giver større fleksibilitet, da man ikke behøver en stregkodescanner til forskellige typer stregkoder. Så med mindre du har et basalt behov for kun at aflæse 1D-stregkoder, kan det være en fordel at opgradere og dermed fremtidssikre din stregkodescanner til en 2D scanner.

Fordelen ved 2D stregkoder

Opbygningen af 2D stregkoden indeholder også fejlkorrektionstiltag, der sikrer, at den stadig kan læses, selvom den bliver delvis ødelagt eller beskadiget – fx under transport eller blot bliver slidt med tiden. 2D stregkoder er derfor mindre sårbare i forhold til ridser, dårligt tryk og lignende. Stregkoden giver tilstrækkelig redundante data og er kodet til at rekonstruere den originale information, selv med betydelige dele der mangler.


Hvilken stregkode skal jeg vælge?

Under de to forskellige typer stregkoder er der også en række andre underklasser af stregkoder. Du skal derfor vælge den type/typer af stregkoder, som dækker dine behov. De mest kendte typer 1D stregkoder er EAN (euopæiske artikelnumre) og UPC (universel produktkode). Det er dem man primært kender fra detailhandlen. Hvor man ofte ser GS1-128 stregkoden i logistiske sammenhænge. Dertil findes der også en masse andre typer stregkoder, som ikke anvendes lige så ofte. Har du brug for hjælp til den rigtige stregkodeløsning, står vi naturligvis altid til rådighed.

EAN-13 er sammensat på denne måde: De to første tal i en stregkode angiver hvilket land varen er registreret, men ikke nødvendigvis hvilket land varen har af oprindelse. De næste fem cifre er et markedsførernummer for producent, importør, grossist eller detailhandler. Herefter er der fem cifre, som er markedsførerens interne varenummer, og det sidste ciffer er et kontrolciffer. Denne stregkode er den mest anvendte i dansk detailhandel.

UPC-A benyttes på samme måde som EAN-stregkoden. Selvom der er flere forskellige typer stregkoder, vises UPC-symbolet på næsten ethvert detailprodukt i USA, hvilket gør det til den mest alsidige og genkendelige type produktkode i denne del af verden, og er samtidig ofte brugt i Canada, Europa, Australien og New Zealand. Den består af består af 12 numeriske cifre, der tildeles hver enkelt vare. EAN og UPC minder meget om hinanden, men har hver deres hovedsagelige geografiske anvendelsesområde.

GS1-128 stregkoden blev udviklet med det formål at lave en global standard til udveksling af data mellem forskellige virksomheder. Stregkoden anvendes typisk til mærkning af kolli og paller i en logistisk sammenhæng, dvs. ved lager- eller transporthåndtering.

Hvor EAN-13 stregkoden kun indeholder et GTIN (Globalt handelsvarenummer), kan GS1-128 stregkoden indeholde en lang række informationer, bl.a. produktions- eller holdbarhedsdatoer, vægt og batchnumre, altså typisk informationer der varierer hver gang produktet handles. Informationerne indkodes i GS1-128 stregkoden ved hjælp af Application Identifiers (AI) og deres tilhørende datafelter. Den kan indeholde 48 alphanumeriske karakterer i én stregkode.

Hvad er forskellen på UPC-A og EAN-13 stregkoder?

Begge typer stregkoder bliver brugt i forretninger verden over, den største forskel er at UPC-A er den mest foretrukne i USA imens EAN-13 er den mest almindelige i alle andre lande. Selve krypteringen af de to minder meget om hinanden. Vi anbefaler udelukkende brug af UPC-A stregkoder hvis du har med produkter at gøre som skal sælges mest i USA, og omvendt vil det være den bedste løsning at anvende EAN-13 stregkoder på produkter til alle andre lande.


Udskriv labels og stregkoder – i dit eget layout

Det er muligt at designe og udskrive dine egne stregkoder og labels med et labelprogram. Der findes brugervenlig software, som gør denne opgave mere overskuelig. Mange virksomheder anvender i dag BarTender® label software, som gør det muligt at designe og printe blandet andet stregkoder, prismærkater, fragtlabels, lager- og logistikmærkning, kodning af RFID labels samt medlemskort. Med BarTender-softwaren kan du udskrive et hvilket som helst layout, på en hvilken som helst printer – fx på en labelprinter.

Seagull Scientific er en anerkendt producent af label software, som vi har haft et tæt samarbejde med i mange år. Ønsker du at din stregkode/label skal se ud på en bestemt måde, eller have dit logo eller andet på labelen, er det altså BarTender du skal benytte dig af. Ønsker du en gratis prøveversion, kan du altid kontakte os.

BarTender tilbyder en række dynamiske funktioner og fordele, der hjælper dig med at øge produktiviteten.

Med BarTender kan du blandt andet få hjælp til at:

  • Accelerere hastigheden af varer, der skal igennem logistikkæden
  • Få den rette medicin ud til den rette patient – i rette tid
  • Være sikker på, at medarbejderne ved, hvordan de skal håndtere farlige kemiske stoffer
  • Advare en forælder om et potentielt skadeligt allergifremkaldende stof
  • Sætte sundhedsmyndighederne i stand til at spore en fødevarebåren sygdom tilbage til det sted, hvor den opstod
  • Forbedre detailhandelens kontrol med svind og undgåelse af tab
  • Og meget mere…

Fremtidens alternativer til stregkoder

RFID – er en forkortelse for “Radio Frequency IDentification” og benytter en teknologi, hvor digital data er kodet ind i RFID-tags eller labels, og efterfølgende indfanges med en RFID-aflæser via radiobølger. Måden RFID benyttes på, ligner stregkodning, idet data fra en label eller tag, indfanges af en enhed, men her gemmes alle tilgængelige RFID tags med tilknyttet informationer på én gang i en database – hurtigt og nemt. Dog er der en bemærkelsesværdig forskel, nemlig at RFID-tags kan aflæses, uden at være i direkte synsvinkel. Et eksempel på anvendelse kunne være en tøjbutik, som har RFID labels på alle deres varer. Ved den årlige statusoptælning, er det med RFID-teknologien, muligt at indhente data fra samtlige varer på samme tid, ved hjælp af en RFID aflæser, som kan aflæse RFID-tags på op til 30 meters afstand. Et andet eksempel på anvendelse: Øens Murerfirmas anvender RFID til at skabe sporbarhed ved at benytte RFID labels på deres værktøj, som de udlåner. RFID tags kan placeres inde i værktøjet, på et skjult sted, så det både undgår at blive beskadiget, samtidig med at det giver sporbarhed og nem håndtering ved udlån.

Digimarc – er en avanceret usynlig stregkode, der giver genkendelse via lyd og billede. Når man anvender Digimarc som stregkodetype, omdannes produktindpakning, emballage og lignende til en online interaktiv stregkode. Efterfølgende når et produkt bilver aflæst med eksempelvis en mobil enhed, kan brugeren/ekspedienten få informationer om produktet, som er knyttet til en online database. Teknologien kendes blandt andet i vin-apps. Når der bliver taget et billede af en vin, kan man få informationer om hvilket land den er fra, pris, vareinformationer, etc.

Direct part marking (DPM) – er en metode til permanent markering med 2D-koder med produktinformation, serienumre, datokoder og stregkoder m.m. Der kan blandt andet blive trykt 2D-QR koder med laseringravering. Denne metode anvendes i brancher hvor en permanent markering er et must. I luftfartsindustrien kan en flydel være i drift i mere end 30 år, her kan DPM være en fordel, for at lette en pålidelig identifikation af delene. DPM kan hjælpe med datalogning i forbindelse med sikkerhed, garantispørgsmål og tilfredsstille lovgivningsmæssige krav.